Sådan gør du

Mal en endevæg med kant

Sådan gør du

1. Beskyt dit gulv og fodlister omhyggeligt mod farvestænk og -sprøjt. Brug afdækningspap eller -plast, og husk at sætte det fast med tape, så det ikke glider, mens du arbejder.

2. Start med rengøre overfladen med Sadolin Grundrens.

3. Udfyld huller, revner og ujævnheder med Sadolin Sandspartel Medium. Lad det tørre, slib og børst slibestøv væk.

4. Sæt malertape mod loftet, sider, lister og hjørner. Skru stikkontakter og lignende ud. Husk at slå strømmen fra først!

5. Mal på tapen med den samme farve som skal danne kanten mod den tilstødende væg. Ved at fylde de små ujævnheder i tapekanten ud vil linjerne til sidst blive knivskarpe!

6. Når malingen er tør er det tid til at male med din valgte endevægs-farve. Mal mindst to gange og lad det tørre grundigt mellem påføringerne.

Træk til sidst tapen forsigtigt af og du kan nu beundre dit flotte resultat og nyde det!

Farver indlæses...